| Notater |
- Knud Holst, Knud Holst Andersen, voksede op i Østvendsyssel, og typer og lokaliteter fra denne egn har betydet meget for hans forfatterskab, – så meget desto mere som han i det hele taget i væsentligt omfang bygger på oplevelser og stemninger fra virkeligheden. "Det indre miljø betjener sig af forestillingskredse, man har fra det ydre" har han sagt om sit eget forfatterskab. Det er mennesker og naturen der er basis for hans digtning hvorimod holdninger og aktuelle begivenheder spiller en mindre rolle. I centrum for de selvoplevelser han fortolkede i sin digtning står en række intense erindringer fra besættelsestiden der faldt sammen med hans barndom. 1955 blev Knud Holst student fra Hjørring gymnasium og fra 1956 til 1961 var han fastansat sproglærer ved Løkken realskole.
Siden 1961 levede Knud Holst af sit forfatterskab og andre litterære aktiviteter, såsom oversættelser, redigering og skolebogsarbejde. 1964–69 var han anmelder ved dagbladet Aktuelt, 1971–74 ved Berlingske Tidende. Sammen med Uffe Harder redigerede han 1964–66 det litterære tidsskrift Hvedekorn, derefter alene til 1967.
1962 debuterede Knud Holst med digtsamlingen Dementi der straks placerede ham i generationen af modernister som brød igennem i disse år. Fælles med denne gruppe havde han en stor interesse for selve sproget. I debutsamlingen og i senere lyriksamlinger som Trans, 1964 og Samexistens, 1966 afprøvede han sprogets muligheder over for den virkelighed han ville beskrive. Med selvkonstruerede ord og sammenstillinger nærmede han sig undertiden det barokagtige i sproget. Som middel til at komme i kontakt med virkeligheden og i sidste instans forsøge at nedbryde skellet mellem jeg'et og omverdenen opfattede han sproget som en murbrækker. Denne grænseudviskning tager undertiden mytiske dimensioner i form af dyk ned i underbevidstheden og de tidlige barndomsoplevelser. I hans forfatterskab modstilles ofte barnets sensibilitet med den sjælelige indtørring hos det voksne menneske – barnet ser tingene uden vaneforestillinger og oplever i symboler og mytiske forestillinger. I senere digtsamlinger som Udstedsdigte, 1976 og Afstande, sammenstød, 1979 bevægede han sig hen mod en mere realistisk lyrisk stil. Knud Holst fortsatte med at udgive digtsamlingr, bl.a. Sneglesange : lavprisdigte, 1983 og Sabelkatsange, 1985.
Parallelt med det lyriske forfatterskab skrev Knud Holst en række novellesamlinger. Også her spiller barnets psyke og synsvinkel en dominerende rolle. Overfor denne verden står en truende tilværelse som barnet konfronteres med: det dæmoniske, dyriske, ondskaben i de voksnes verden, jf. titelnovellen fra Dyret, Knud Holsts første novellesamling fra 1963. Flere af novellerne herfra og fra Asfaltballet, 1965 har retning mod absurdismen, mens han i sine senere noveller mere konkret genoplever og genfortæller tidlige erindringer, ofte med et stænk af humor: Har De været ved stranden?, 1967, Lærken, 1975, Min bedstefars nat og andre almanakhistorier, 1978 og Katrines hus og andre historier fra landliv, 1989. Den genre der lanceres i sidstnævnte samling, "almanakhistorier", har mange lighedspunkter med den Johs. V. Jensen'ske myte.
Fascinationen af barnets verden har naturligt nok givet sig udslag i nogle børnebøger, og også andre medier afprøvede Knud Holst: drama, TV-spil (bl. a. Sæson for Liza, 1968) og filmmanuskriptet til Stormvarsel, 1970.
I 1985 modtog Knud Holst statens kunstfonds livsvarige ydelse og året efter Otto Rungs forfatterlegat.
Kilde: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Knud_Holst
- Både som lyriker og som novelleforfatter havde Knud Holst sit udgangspunkt i 1960'ernes modernisme.
Debutdigtene Dementi (1962) borer tidstypisk i jegets forhold til virkeligheden. De første noveller, Dyret (1963) og Asfaltballet (1965), kredser om psykiske spændingstilstande, ofte hverdagssituationer, hvor en truende undertone bliver hørlig, hvad enten stilen er realistisk eller abstrakt-symbolsk.
Som flere andre 1960'er-modernister søgte Knud Holst efterhånden mod større enkelhed i lyrikken og mere realisme i prosaformen, ligesom han udvidede registeret med bl.a. børnebogsserier. Samtidig blev teksterne ofte forankret i et vendsysselsk lokalmiljø, således Udstedsdigte (1976), Min bedstefars nat og andre almanakhistorier (1978) og Katrines hus (1989).
Kilde: Gyldendals encyklopædi http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Knud_Holst
|
1936 - 
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet