| Notater |
- døde før 1787. Et andet navn for Søren var Søren Scytte.
Notater: På Vesterbro, Frederiksberg sogn 1764-69.
Ved sønnen Rasmus' dåb i 1764 betegnes han Søren Scytte, pranger.
Ved sønnen Johannes' dåb i 1766 betegnes hans Søren Hansen.
Ved datteren Lenes trolovelse i 1769 betegnes han Søren Scythe.
I Gladsaxe 1778; her indgår i faderrækken til barnebarn "Søren Schiøth, Hans Sørensen, Kirsten Sørensdatter fra Gladsaxe".
1779 får sønnen Hans Sørensen sit første barn i Gladsaxe og er vel da blevet gift ca. 1778.
Sønnen Hans Sørensen Schiøtt overtager gården Gladsaxe nr. 8 efter ham. Søren Hansen Schiøth har da brugt en del af sin formue på at finansiere denne gårds udskiftning. Bagefter tager Søren Schiøth til Ganløse ...
Inger Margrethe Rastad skriver:
"1778 køber han en øde gård i Ganløse og beder om udskiftning af gården. Det sætter gang i udskiftningen i Ganløse. Den 21. maj 1778 indkommer til Rentekammeret en ansøgning: 11) »Søren Schytte i Gandløse paa Kiøbenhauns Amt ansøger 1: da hand haver kiøbt en øde Gaard i Gandløse, som maae nødvendig opbygges: 1 at han maae faae bemelte Gaards Jord udskiftet af Fælledskabet, og faae sin Lod anviist imellem Ore Leed og Hestevangs Mølle ned ad Bastrup Søe, og udbeder sig den i Forordningerne belovede Bygnings Hielp og andre sædvanlige benaadninger. Han beder, at der i Sommer så snart mueligt maatte begyndes derpå, da han formoder, at naar hand faar begyndt, vil mange af de andre følge hans Exempel. Han ansøger tillige om han maatte forundes frie Udflytning.«
...
[Lodden var på] "Overdrevet i Ganløse Oren paa Møllesletten, imellem Grøvten om den saa kaldte Nye-Wang, og Grøvten, som er om Bukkesaatens Indelukke, ved et Kiær, og 3de derved staaende tophalede og forfurnede Eege, hvilket Sted var Schytte mest bequemt, da han derfra kunde faa Adgang til sin af Overdrevet tilkommende Anpart Græsning og tillige Vand".
...
D. 3. sept. 1778 andrager Søren Schytte om mere hjælp, han er allerede ved at køre fast i arbejdet med at bygge sin nye gård. Han har store visioner, og han ved hvordan en ansøgning skal se ud, og han har forhørt sig godt for, om hvordan det er andre steder. »Søren Hansen Schiøtt af Gandløse Bye paa Kiøbenhauns Amt andrager, at han paa den af Landvæsenskommissairerne til Udflytning udviiste Bygningsplads har allerede opført 2de Huuse, eet Stuehuus på 8 Fag og et Fæehuus paa 6 Fag, og siiden begyndt paa at opføre 16 Fag Ladehuus, i Mangel af hvis Istandbringelse han i Aar har maattet sin indhøstede Sæd og Foering i Stak. Til Bygningens Fuldførelse er ham vel efter Amtmandens Foranstaltning af Forvalter Nordenberg forstrakt med 60 Rdlr., men samme er langt fra ikke tilstrækkeligt, da den i alt vil blive paa 50 Fag, hvilket hvert Fag beregnet til 6 Rdlr. vil koste ham i det ringeste 300 Rdlr. som han ikke har Evne til at udreede. Han ansøger derfor, at siden Maaløv Byes Udflyttere bekom hver 100 Rdlr. i Bygnings Hiælp, og disse dog kunde udflytte lettere end Supplicanten, eftersom han ikke som dem har kunnet benytte sig af det gamle Tømmer i Bygningen, og han desuden har maattet satt sig i Bekostning ved Tømmerets Anskaffelse, foruden at han har tilsat en Deel af sin Formue paa en Gaards Udflyttelse i Gladsaxe, som nu beboes af hans Svigersøn, ham da maatte forundes noget meere end dem.
Ligeledes begiærer han, at een Landmaaler maatte beordres til at tilmaale enhver sin Lod, saavel som Supplicanten
Andeel af Møllesletten, da de ellers ikke kan faae
Gødningen udført, og deres Rug-Sæd lagt.«
...
I slutningen af 1778 får Søren Schytte udbetalt 50 Rdlr. i Udflytningshjælp.
...
Af indberetning fra 12. april 1779 fremgår det, at »Søren Schytte, som har faaet Flytningshielp ved Begyndelsen af
1779, har oppløyet Nye Vang, der ellers laae ud som Græsningsfælled for alle Gandløses Gaarde«, og der kommer en ansøgning fra Christen Pedersen i Gandløse »at Byemændene maatte forbydes at pløye og dyrke et Stykke Jord Nye Wang kaldet, som bør ligge til Fællig. Det har i 12 Aar ligget til Fællig og været brugt som fælleds Græsgang, og Nye Wangs Udlæggelse til Græsning formener han at blive saa meget mere nødvendig, som Overdrevet er blevet betydeligt mindre end det før haver været.«
Ja, den Søren Schytte er en driftig mand; samtidig med at han bygger på fuld kraft ser han sit snit til at sætte ploven i gammel agerjord, der nu ligger til fælled, i stedet for at holde sig til den del af overdrevet, som var ham udlagt. Søren Schiøth dør måske 1781, i hvert fald senest 1787, hvorefter gården går videre til hans svigersøn, Jacob Martensen. Allerede 1782 er det svigersønnen Jacob Mortensen, som indsender anmodninger om skattenedsættelser og kontanthjælp.
Hans gård i Ganløse får navnet Oregården, men viser sig at være forbundet med store problemer. Schiøth havde taget overdrevsjord i bytte for den bedre jord, hans oprindelige gård ellers var tillagt i Ganløse by. Det var et dårligt valg, og dertil får han problemer med skovvæsenet, som mente at hans gård kom for tæt på skoven, så han ville være for fristet til krybskytteri og til at stjæle træ i skoven. De ville have hans gård flyttet længere væk, hvilket hans vigersøn kommer til at gøre.
Kilde:KONGELIG FÆSTEBONDE I GANLØSE 1670-1800 / INGER MARGRETHE RASTAD.
http://stenganarkiv.dk/wp-content/uploads/2017/09/Kongelig-f%C3%A6stebonde-i-Ganl%C3%B8se-2017.pdf
|
- før 1787
(Alder ~ 75 år)